Annonce

Annonce

Svar: Baby vågner hver 3. time hver nat


3. februar 2018

Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Caroline

Tak for dit brev :)

Det lyder som om, at jeres datter stortrives med sin flaske, og hun lyder ikke til at mangle noget. Og faktisk lyder det ikke som om, at hun spiser for meget...

Hendes udregnede mælkebehov er lige nu ca. 120 ml pr kg = 1080 ml, og når hun bliver 6 måneder sættes det lidt ned til ca 110 ml pr kg = 990 ml. Du fortæller, at hun ofte antager mellem 990-1170 ml, og det er hendes behov... :)

I takt med at hun nu begynder med skemad, så vil dette naturligt begynde at fylde lidt mere og mængden af mælk kan gradvist skrues lidt ned. Det lyder som om, at hun er parat til den grød I tilbyder hende en gang dagligt, og I må derfor gerne begynde at tilbyde grøntsagsmos også. Hun kan således få grød til frokost og grøntsagsmos til aften. Sammen med grød og mos skal hun tilbydes vand af kop. Lige nu vil det naturligt være begrænset, hvor meget hun drikker af det, men det er vigtigt, at I tilbyder det, så hun lærer at drikke vand, og så vil det naturligt hen af vejen også spille ind på hendes væskeindtag og nedtrapning af flasker, men der går altså lidt tid endnu :)

Det vil være rigtig godt, hvis I kan forsøge at skabe en rytme, hvor hun tilbydes skemad til faste tider hver dag - og hvis I fremadrettet kan forsøge at skabe en rytme, hvor hun får skemad og vand af kop, når hun vågner og så tilbydes flaske, før hun skal sove. På den måde skaber I plads i maven til begge dele og samtidig er den faste rytme vigtig for hendes fornemmelse for sult og dermed parathed til at spise, når I tilbyder hende mad.

Jeg kan ikke helt ud af den tilsendte dagsplan se, hvornår jeres datter sover, men mit forslag til en dagsplan lavet nogenlunde ud fra dine angivne tider, ser således ud:

Tidlig morgen 05: Flaske og sover videre

Vågner, kommer op, leger, bruger sig selv motorisk og mentalt

Morgen 08.30: Flaske

Puttes til dagens første lur

Vågner, leger og er aktiv

Frokost 11: ...


Annonce

... Tilbydes lidt grød, evt. med lidt frugtmos som topping, vand af kop.

Flaske og puttes til middagslur - ca kl 12-12.30 - tidspunktet variere efter hvornår hun står op fra sin formiddagslur

Vågner, leger, er aktiv, bruger sig selv rigtig godt både motorisk og mentalt

Eftermiddag 16: Flaske

Puttes til dagens 3. lur som ofte er en kortere lur

Vågner, leger, hygger med far, som måske er kommet hjem fra arbejde :)

Aften 18: Tilbydes lidt grøntsagsmos, vand af kop.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Leger, hygger, pludrer, bruger sig selv motorisk og mentalt

Flaske og puttes til natten ca 19.30...

Sen aften 23: Flaske - drømmemåltid - og sover videre

Midt nat 02: Flaske og sover videre

Som I kan se, så er der i min dagsplan plads til 2 skemåltider, vand af kop og stadig behov for ca. 7 flasker i døgnet. Når jeres datter bliver 6 måneder, og det fungerer godt med skemaden, så vil det være rigtig godt at øge hendes skemåltider, så hun også tilbydes morgengrød og mellemmåltider. Samtidig vil hun i den alder skulle have en større variation af fødevarer, mad i hånden osv. Og hun vil i den alder ofte også begynde at ændre rytme, så hun er vågen i længere tid af gangen, bruger sig selv mere aktivt osv. så der kommer naturligt nogle ændringer til - og i 6 måneders alderen kan man ofte arbejde på at trappe ud af flasken midt nat.

Jeg tænker altså, at lige nu har jeres datter brug for de flasker hun får, men når hun øges i skemad og lærer at drikke mere vand af kop, så vil hun naturligt kunne trappe gradvist ud af sine flasker og vil måske om aftenen kunne strække tiden mellem sine flasker lidt mere, end hun kan lige nu :) Tiden arbejder således for jer.

Jeg håber, at ovenstående hjælper lidt videre og også giver lidt ro med på vejen - jeg vil også anbefale jer meget at læse min bog "Helens bog om børn og mad". I den finder I dagsplaner, opskrifter og guides igennem måned for måned. Vær opmærksom på at få fat i nyeste udgave...

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

24. april 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Min pige vil ikke spise

Hej Helen! Så er det blevet min tur til at skrive til dig:) Min pige, som...

Læs hele brevet og Helens svar


24. april 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Yoghurt produkter til baby

Kære Helen Vi er flere i mødregruppen, som er meget glade for de forskellige...

Læs hele brevet og Helens svar


21. april 2024 | Kost og ernæring | 12 mdr.

1 år, mad og sove egen seng

Hej Helen, Lige lidt info om vores dreng. Han er en etårig, lattermild,...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2024 | Kost og ernæring | 9 mdr.

Aftensmad og natteroderi

Kære Helen. Tak for dine tidligere råd og vejledning. Jeg kunne godt bruge...

Læs hele brevet og Helens svar


9. april 2024 | Kost og ernæring | 5 mdr.

5.5 måned og mangler appetit

Hej Helen. Jeg skriver til dig, fordi jeg er bekymret for min søns appetit....

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Amning og sex

Når du ammer og dit bryst er fyldt med mælk, så vil det være helt naturligt at brystet lækker eller direkte sprøjter med mælk, hvis du bliver seksuelt stimuleret.

Brysterne kan også være følsomme på en anden måde, end hvis du ikke ammer. De kan være mere ømme og mere spændte, brystvorterne kan også gøre ondt.

Det er heller ikke unormalt at man oplever brystet meget anderledes, når det pludselig tjener som næringskilde for ens barn. Nogle kvinder (og også mænd)...

Læs mere i Babylex

Sexliv

Der er meget forskelligt hvornår både kvinden og manden har lyst til at genoptage sexlivet efter en fødsel. For nogle par går der mange måneder før de begge er parate.

Mange tror at det kun er kvinden der skal være parat, fordi det jo er hende der har født, men mænd der har oplevet deres kone føde og har set barnet komme ud af vagina, kan også have svært ved at genoptage sexlivet.

Efter fødslen er kvindes hormonbalance anderledes, end før hun blev gravid, og en...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dit hurtige svar - jeg ser altid tingene fra en anden vinkel når jeg læser dine svar - en vinkel som man ikke altid selv kan se tingene fra, når det er kørt lidt i hårdknude.

Glæder mig altid til at høre fra dig

Mange hilsner
Lillepigens mor


Annonce